onsdag den 12. oktober 2011

Fars pige flytter hjemmefra II

Episode II:

Det er vigtigt at dreje snuden lidt om sin egen navle. Bare en gang i mellem. Det kan godt være jeg ikke er verdens centrum, men når det handler om at flytte hjemmefra, tilpasse sig en ny livsstil, må man godt være eftertænksom og opmærksom, og stille sig selv spørgsmålet: Hvordan synes du selv, det går?

Det går godt, tak. Mit hjem (for det er det virkelig, lykkeligvis) ligner et hjem, man godt kan føle sig hjemme i. Jeg har en møbleret stue; billederne hænger på væggene, mit klaver står hvor det skal, jeg har en sofa, fint porcelæn og spejle. For godt til at være sandt. Jeg bliver nogen gange lidt overvældet, når jeg cykler rundt i København og virkelig er en del af bylivet. Det er FEDT!
Og det er endnu bedre når man får indviet vennerne i, hvordan man nu bor. Virkelig. Det øger eens følelse af at være sig selv og hjemme. Gør det hyggeligt, selvom man stadig mangler en del ting. Men det vigtigste er at gøre stedet man bor til sit eget og personligt. Her føles det næsten som om jeg har for meget plads, men det er kun et spørgsmål om tid, før jeg får flere møbler og bytter om på tingene. Glæææææder mig til det :)

Har haft en del på besøg allerede, og glæder mig endnu mere til at holde en ordentlig housewarming for familien og venner. Datoen er fastlagt og invitationer sendt ud, så jeg glæder mig bare! Nu er det bare svært at vide, hvad man skal ”ønske” sig, når folk spørger om, hvad jeg mangler. For hvad skal jeg selv købe, og hvad skal jeg ønske mig? De dyre, personlige ting som fjernsyn, lysekrone (!!!), kommode/skoreol er svære at finde... Men dækkeservietter, gryder, pander, wok, krus, KØKKENTING er nok en sikker vinder, når familien spørger.

Hvordan går det ellers? Husholdning, rengøring og alt det? Jo, jeg hygger mig faktisk med det. At holde orden og pænt, og stadig kunne udskyde opvasken til næste dag er rigtig rart. Gør en del ud af at min stue skal være pæn og nydelig, og det er den også. Det uoverskuelige ved lejligheden er lige nu, at mine sko flyder og fylder i soveværelset, fordi jeg STADIG mangler en skoreol. Har endnu ikke spraymalet min hattehylde helt færdig, og skal stadig male min bagvæg i soveværelset grå. Men alting tager sin tid. Det er bare om at tage sig sammen til det og finde tiden.

Bruger ufattelig lang tid på at stå op, lave morgenmad og stene... Så skal jeg i skole kl. 11, og sidder der tirsdag og torsdag til kl. 16 uden rigtigt at lære noget, fordi niveauet er så lavt. TIDSSPILD. Når jeg kommer hjem er jeg dødtræt. Men laver faktisk tit mine sang- og klaverøvelser inden jeg tager i skole, mens jeg stadig er klar i kroppen, stemmen og hovedet. Kommer hjem kl. 17, til afslapning, sociale aftaler osv. For jeg er så TRÆT, når jeg kommer hjem. Så er det rart at komme hjem, hvor jeg bare kan være mig selv og gøre hvad jeg har lyst til, uden rigtigt at skulle tage hensyn til nogen.
I dag øvede jeg sang og cello herhjemme kl. 16, uden en klage. Det føltes godt, og det medvirker også til at jeg kan føle mig endnu mere hjemme og tilpas.

Sikke en omgang ligegyldigt sludder. Hvis der er nogen derude, som lige er flyttet hjemmefra og ser denne blog, så håber jeg I synes om den. Selvom mit liv i byen nok ikke skrevet som en spændingsroman :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar